Prøv at løse problemet i følgende rækkefølge:
1. Hvis du har tastet koden forkert flere gange i træk, vil Yale Doorman være låst i et par minutter, før du kan forsøge igen.
2. Hvis du har din Yale Doorman integreret med et alarmsystem, kan det være, at den tidsperiode, som du har angivet, at koden skal være gyldig i, er udløbet.
3. Hvis din Yale Doorman ikke fungerer, så kan du genstarte den ved at trykke på genstartknappen, der er placeret mellem batteripolerne på undersiden af det udvendige langskilt. Alle dine indstillinger forbliver uændret, selvom du genstarter din Yale Doorman.
4. Test at låsen virker: Mens døren er åben, tryk spærrefallen ind og hold den inde. Lås ved at trykke * eller ved at dreje vrideren. Fungerer låsen, som den skal i denne test, er det formentligt noget i dørmiljøet, der forhindrer låsen i at låse. Den mest sandsynlige er, at afstanden mellem låsekassen og slutblikket er for stor og ikke de anbefalede 3 mm.
5. Yale Doorman kan stadig ikke låses:
• Kontroller afstanden mellem dør og karm. Anbefalet afstand er 3 mm.
• Kontroller printkortet for ridser, skader og løse kontakter.
• Kontroller, at kontakterne er helt indsat, og at stifterne i kontakterne ikke er beskadigede eller forkerte.
6. Vejrforandringer kan påvirke din dør. Om foråret og efteråret kan meget hurtigtskiftende udetemperaturer få træværket i din dør til at udvide sigeller trække sig sammen, hvilket kan ændre afstanden til karmen. For at Yale Doorman skal fungere korrekt, er den anbefalede afstand til karmen 3 mm. Hvis din Yale Doorman ikke kan låses, kan det derfor være nødvendigt at justere afstanden mellem døren og karmen.
7. Det kan også være fordi, at batteriet er afladt. I det tilfælde vil du i god tid få en advarselslyd samt en lampe, der lyser. Hvis Yale Doorman trods disse advarsler løber helt tør for batteri, kan man fra udvendig side tilslutte et 9 volt batteri og derefter låse døren op med gyldig kode, nøglebrik eller fjernbetjening. Skift derefter batterierne.
Batteripolerne til 9 volt batteriet befinder sig på undersiden af det udvendige langskilt.